ArtDesign VanGodt
Biografi

 

 

Velkommen indenfor i min farverige verden


Billedkunsten tog for alvor sit tag i mig 2002 og med flid og vedholdenhed er en drøm blevet til virkelighed.  En hobby og passion kan blive ens professionelle beskæftigelse.... og tænk.... man kan faktisk være glad for at gå på arbejde hver eneste dag.  Med billedkunsten som min følgesvend inviterer jeg alle som gerne vil være med, indenfor i min kreative "have".


Både børn som voksne er kommet i mit værksted til kurser og workshops, men pga mange andre opgaver i værkstedet, har jeg valgt at holde en pause med denne aktivitet.

Jeg tager dog fortsat ud med den mobile kunstskole og laver sjove spændende projekter med børn og unge.


Mere end tusinde konfirmander har i forbindelse med deres konfirmationsforberedelse sammen med mig mødt billedkunsten fx i form af ikoner.


Igennem BMMK - Børns møde med kunsten bliver jeg hyret til mange sjove og spændende projekter på folkeskolerne. Og de seneste år er jeg i forbindelse med BMMK også med som aktør på det store KULTURMØDE på Mors.


At kunne så små spirende frø ved børn og unge og se billedkunsten blomstre er noget af det der rør mig allermest. Tilfældet ville at en lille grisefigur  banede vejen for mig ind i den professionelle og etablerede kunstverden.


Pig Art er blevet mit varetegn og for mig en det blevet en lykkegris. Grisen er et skønt væsen på sin egen måde - den er klog og lærenem, den er kærlig, social og imødekommende, den er renlig og glad og ørerne stritter med glæde og energi...og se øjnene stråler, når den er i dens rette element.


.


Mit første kreative værk


Kun 4 år gammel broderede jeg dette vinterbillede.


Allerede som barn, var jeg optaget af at skabe og brugte meget tid på håndarbejde, brodere og sy på symaskine  

Video optaget i

Galleri Art for Future