ArtDesign VanGodt
Omtale

Fedt at være på kursus og lade vildskaben komme til udtryk....

Kunstner Bjørn Ignatius siger...

ALT ER TILLADT I KUNSTEN 

Så lad du blot den indre svinehund komme frem..

Jyden mødte Københavneren...

Det var rigtig G O D T

 

Man tager en almindeligt venligsindet pattegris og prøver at få øjenkontakt i kortere eller længere tid. Herefter stiller man sig selv et af de større spørgsmål der måtte rumle i kraniekassen.  Svarene må hin enkelte så i enrum overveje...

 

Der er mange grunde til at skabe. Både kunst og andet.

For billedkunstner Kathrine van Godt er det bærende legelyst, fortælleglæde og nysgerrighed. Som hun selv skriver – Jeg er glad for at gå på arbejde hver eneste dag. Og arbejde er det så gu. I den vestlige kultur lider vi i nogen grad af ideen om at arbejde er glædesløst og følgeligen er det at glædes ved sit virke ”ikke” arbejde. Men det kan både være både sjovt, anstrengende, tidskrævende og særdeles fornøjeligt at udvikle eget billedkunstnerisk sprog, forstå og gennemtykke andres og evt. opdage at man er i familie (kunstnerisk) med kunstnere med ingenlunde kendte eller havde hørt om…

 

Van Godts grise repræsenterer i en og anden forstand basen i hendes virke. Disse små svinebasser er igennem år blevet koloreret, klædt på og besmykket så deres relative uskyldighed har kunnet reflektere og spejle beskueren og kalde på overvejelser og sproglige klarheder som indre svinehund, en rigtig grisebasse, gris på gaflen, og så videre derud af. Svinet står os nær.

Altså ikke bare pjat og munterhed (men også det) – også opfordring til selverkendelse og klarhed for den der orker det. Man kan almindeligvis som beskuer af et værk vælge mellem at prøve at fatte kunstnerens intentioner, eller stille eget Jeg i front og se alt herigennem. I det sidste tilfælde løber man en kedelig risiko for ikke at se andet end det man allerede har set og forventer at se. Gør man sig derimod den ulejlighed at forsøge at begribe skaberens intentioner er der en reel chance for at verdener man ej kendte forud åbner sig. Det kan være ret underholdende og ikke mindst berigende. Og husk her at man ikke nødvendigvis behøver at glædes over det man ser. Der er plads til smag og behag. Og det at man ikke bryder sig om et værk, gør det ikke nødvendigvis til et dårligt et – eller omvendt.

 

Kathrine van Godts malerier er i nogen grad at forstå som indre og ydre landskabeligheder i den romantiske tradition. Altså ikke landskabet som landskab, men landskabet som fortolker af mere eller mindre dybe sindstilstande, og her kombineret med den, af den Amerikanske Popkunst rundede fragmentering og fastholden fladen uden illusionistisk dybde. Kunstneren gør opmærksom på det tilsyneladende oplagte faktum at maleriet er netop maleri og malet af en maler.

- og grisene? De er bare grise, og alt muligt andet, og som sådan ganske menneskelige..

 

Bjørn Ignatius Øckenholt

 

Bjørn Ignatius Øckenholts Billedkunstskole

Kbh.NV

 

Femina Guld nummer

4. okotber 2018

 

 

Kærlighed til kontrastet.

 

Artikel om CamillaRigmor Nørby og hendes lejlighed i Aalborg.

 

 

De fritgående grise er altid et godt samtaleemne i lejligheden i Aalborg. CamillaRigmor kunne ikke modstå skulpturerne af Kathrine van Godt.

 

 

Jeg elsker at omgive mig med farver og skøre ting, fordi de afspejler min personlighed. Men jeg tilsætter klassisk dansk design, fordi det skaber et tidsløst udtryk, fortæller CamillaRigmor om stilen, som især præger den enkelt indrettede luftige stue.

Der står hendes yndlingsmøbel, Den spanske Stol af Børge Mogensen, og to kulørte griseskulpturer af Kathrine van Godt

Det er ”Øffe´me” godt

 

 

Kathrine van Godt er i bevægelse og det bobler det med nye ideer og tanker, som bearbejdes og fortolkes. Hun kan lide de udfordringer hun stiller sig selv og nyde arbejdet med forskellige selvopfundne projekter. Udtrykket er meget farverigt og fornøjeligt og der skabes gode og positive oplevelser på lærredet. Katrine elsker legen, overraskelsesmomentet og inviterer os gerne indenfor i hendes verden fyldt med skønne og glade farver.

Kulør og humor er ikke det der mangler i Kathrines koloristiske verden, hvor hun med sine finurlige og sjove PIGarts bidrager med sin helt egen muntre tilgang til livet. Man kunne fristes til at lade tankerne glide hen på eventyret om Babe, den kække gris, som med sine talegaver og sin stærke vilje overvinder alle forhindringer han møder på sin vej. Babe er en ambitiøs fighter, som ikke giver så let op og selvom han kæmper mod fordomme og latterliggørelse fra alle sider, tror han på det gode og taler til hjertet.  

Det samme opleves i Kathrines små grisefigurer, PIGarts, som har deres helt egen specielle personlighed og nærmest er små øjenåbnere for at vi kan mærke glæden ved at have det sjovt og være til stede. Hver og én har de en lille historie eller anekdote at fortælle. De indeholder små overraskende elementer og er bemalet med et væld af farver – enkelte med skjulte budskaber. Forskelligt tilbehør til de små grise, såsom sko, smykker og lignende er lige med til at sætte prikken over I´et. Tror måske Kathrine, i første omgang mest for sjov, startede med at lave grisene, godt inspireret af sine egne skønne hængebugsvin, Gurli og Margrethe, som øffer rundt om hende.

Men ligeså stille er de små PIGarts gået hen og blevet en stor del af Kathrine van Godts personlige kendetegn og en stor del af hendes kunstneriske arbejde. De MÅ bare være med!

I Kathrines abstraktioner ser man at hun har en god farveholdning, som udtrykker imødekommenhed og balance. Samtidig er der en varieret brug i farveskalaen og farverne giver energi gennem deres nuancestyrke og bliver nærværende. I det hele taget udvises der en stor lyst til at udtrykke sig i farver. Det er helt klart et legende væsen med en stærk holdning, sprælskhed og en løssluppen, men alligevel seriøs tilgang til sit kunstneriske virke vi her præsenteres for. Hendes abstrakte malerier giver fornemmelse af landskaber, der dukker op. Der er ikke som sådan noget der med overbevisning ligner et landskab, men ideen, tanken og formerne antyder de åbne vidder og der er masse af bevægelse i de uregerlige mættede farver. I en harmonisk sammensætning viser hendes abstrakte indre en stor lyst til at fortolke. Den selvstændighed og personlighed Katrine lægger i sit arbejde viser sig ved det intense og energiske udtryk i værkerne.

Kathrine van Godt ser muligheder og med appetit på at udfordre sig selv, trækker hun inspiration ud af det hun omgiver sig med og får på fin vis gynger og karusseller til at svinge i samme takt så man slet ikke er i tvivl om at billedkunsten er Kathrines verden. 

 

 

 

 

©Af Kirsten-Marie Hedeland, gallerist og skribent ved Kunstavisen, maj 2013

Maleri til Kronprinseparret 

I anledningen af Kronprinseparret

Mary og Frederiks bryllup i 2014, forærede Hadsund Handel det unge par, maleriet "Harmoni"  malet af kunstner Kathrine Vangodt

På bagsiden af maleriet,  sidder der en kopi af brevet som

kronprinsens morfar kong Frederik den 9. sendte til kunstneren Kathrine, som tak for

tegningen til hans 70 års fødselsdag. 

Maleriet blev udstillet sammen med alle de øvrige gaver kronprinseparret modtog i anledning af deres bryllup.

Takkekort fra Kongen

Ja tænk, i 1969 dumpede der et brev ind af brevsprækken. Jeg kan huske min mor var helt fra snøvsen, da hun kunne se det var et brev afsendt fra Amalienbrog. Og brevet var til mig. Jeg havde sendt en tegning til Kong Frederik i anledningen af hans 70 års fødselsdag, og som tak sendte han mig et fint håndskrevet takkekort... skrevet med blæk.

Det er jeg stolt af at have modtaget... kongen har selv skrevet og takket. Det var en anden tid!